Ansøgningsrunde for dette års præ-produktion 2019/2020

ANSØGNINGSRUNDE FOR SANGSKRIVERE OG MANUSKRIPTFORFATTER(E)

Har du lyst til at skrive nogle fængende sange, der vil danne rammen for næste års musikteaterforestilling? Eller vil du prøve kræfter med at skrive manuskriptet til IKK Musikteater 2020? Så skal du sende os en ansøgning inden 9. juli kl 23:59!

 

Uanset om du er mest til klassiske musicals som Sound of Music, eller er mere til kælderrums-grunge og avantgardeæstetik, kalder musikteaterforestillingen på dine evner!

 

Hvis du har en lille, spirende idé eller det helt store koncept i ærmet, vil vi hellere end gerne høre fra dig. IKK Musical skiftede navn til IKK Musikteater sidste år, og vi er en foreningen under rivende udvikling. Derfor kan du sætte dit præg på det kommende års produktion, med hvad end, du har at byde på.

 

Som sangskriver skal din ansøgning bestå af:

  • én sang du har skrevet, gerne med tekst til
  • én midi-fil til din sang, gerne en indspilning
  • et arrangement (ikke et krav)
  • din motivation for at søge

 

Som manuskriptforfatter skal din ansøgning bestå af:

  • 2 A4-siders tekst, du har skrevet, gerne dramatik
  • en idé til årets musikteaterforestilling
  • din motivation for at søge

 

Du kan søge alene eller som gruppe.

Søger I som gruppe er kravene de samme. I kan sende noget, I har lavet som gruppe, eller sende jeres individuelle bud.

 

I kommer til at ligge i tæt samarbejde i perioden juli-november.

I bliver indkaldt til et infomøde med bestyrelsen så snart, vi har fundet årets hold.

Vi forventer at I overholder de deadlines, I aftaler indbyrdes, og selvfølgelig de deadlines som bestyrelsen vil melde ud i løbet af august.

Fra bestyrelsens side håber vi derudover I vil prioritere en weekendtur i løbet af oktober måned, som vi mener vil gavne jeres kreative samarbejde.

 

Hvis I har nogle spørgsmål, må I endelig skrive til ikkmusical@gmail.com, så svarer vi efter bedste evne!

Tilbage er der bare at sige: vi glæder os til at modtage et væld af kreative, sprudlende ansøgninger!

Skriv et svar